|
Fynsk forår
Foråret 2013
Fra jeg var en lille pige, der var på ø-lejr på Samsø og så de idylliske prærievogne blive trukket rundt i den Danske natur af et par sindige nordbagger, har jeg drømt om at få den oplevelse. Jeg havde nu næsten glemt alt om det indtil mine egne drenge begyndte at tale om det, drengene er nu 8 og 10 år gamle og ca. samme alder, som jeg var dengang drømmene var på sit højeste.
Jeg undersøgte nettet og kunne ikke finde noget på Samsø, men der imod poppede der en fin hjemmeside op, med prærievognsudlejning på sydfyn. Da vi allerede har lagt en plan, der kræver alle vores tre uger i sommerferien, måtte vi være lidt kreative for at finde plads til en prærievognstur i år. Løsningen blev kristihimmelfart ferien, selv om den allerede faldt i starten af maj i år.
Onsdag den 8. maj 2013
Ankomst
 
Vi ankom til hestegården lige nord for Svendborg ca. kl. 18 onsdag aften, lige i tide til at få en hurtig gennemgang af den tons tunge prærievogn, den 150 liter ferskvands tank, gaskøleskabet, toilettet mm. Der var lidt forskel på de forskellige vogne og vi udvalgte os den bedste. Da det var blevet så sent, ville vi nøjes med en prøvetur denne aften og først tage af sted på turen næste morgen. Så blev vi præsenteret for vores heste, to store nordbagger, Iris og Alanta, samt en stor bunke læderstrimler, de påstod var seletøjet. Hestene blev klargjort med strigling og hovrensning, ganske uden problemer, de opstod først da vi skulle have alle læderstrimlerne til at passe på hestene… Da det efter et par forsøg, så ud til at gå fint, bliv vi gjort opmærksomme på at hestene altså også har farve koder, det var derfor den forkerte hest der havde fået det udstyr på. Iris skulle gå til højre og bar et grønt mærke, derfor skulle hendes udstyr være grønt / blåt, Alanta skulle gå til venstre og bar et rødt mærke, alt hans udstyr var derfor rødt/ orange. Vi fik trods alt styr på det rigmeligt hurtigt og kom ud på en lille prøvetur med mig som kusk og Flemming ved siden af til at give gode råd. Ungerne, Kasper og Kaos fandt hurtigt ud af at man let kunne gå ved siden af vognen og springe af og på som man havde lyst til.
Torsdag den 9. maj 2013
Holmdrup huse – Lundeborg
 
Vi vågnede tidligt, delvist på grund af spændingen for eventyret der ventede og delvist pga. de ikke alt for komfortable senge vi sov i, -og nå ja, hanens intense galen var jo nok også medvirkende… Vi stod op, kom i klunset og spiste en god solid præriemorgenmad, scramblet egs, bacon og brød ristet på panden i smør og baconfedt, sikket ikke så godt for kolesteroltallet, men det smagte himmelsk og var helt fantastisk at sidde ude i den friske luft og nyde maden og morgenen. Det havde regnet om natten og alt var stadig fugtigt, men opklaringen var på vej og humøret højt. Vi kunne ikke rigtigt finde ejerne af gården, og da vi jo blev instrueret i går, mente vi at vi jo nok bare skulle pakke sammen og komme afsted. Det gik overraskende let at fange hestene inde på den store fold, de stod bare og ventede til vi kom hen og tog fat i dem. De blev trukket ud og klargjort, denne gang kom seletøjet rigtigt på i første forsøg, -og oven i købet også på den rigtige hest. Da vi var helt klar og stadig ikke havde set udlejerne, spændte vi for og kørte afsted. Vi var ikke kommet særlig langt, før Flemming kom kørende, smed sin bil ind til siden og sprang om bord på prærievognen, han var vist pænt forbløffet over at vi allerede var afsted og ville lige sikre sig at alt var korrekt og at vi havde fået svar på alle vores spørgsmål. Det mente vi, så han sprang af igen og luntede tilbage til sin bil, mens vi fortsatte imod havet. Turen ned mod havet var ret koncentereret, dels skulle man hitte ud af at styre hestene, dels gik det godt ned af bakke og det betød at der skulle bremses, for at vognen ikke kørte op bag i hestene. Vognens bremse er en mekanisk bremse, som kræver en del kræfter og som det også er lidt vanskelig at styre, enten bremser den ikke, eller også bremser den meget. Turen hen langs kysten var smuk og afslappende. Duften af kølig og klar forårs havluft i næsen og smilende og vinkende mennesker overalt hvor vi kom. Der blev oven i købet mulighed for et pit-stop ved en campingplads, hvor hestene fik æbler og vi fik en velfortjent is. Ungerne piskede frem og tilbage op foran, ned bagved i vognen og så forfra igen. Der var lidt kamp om udkigsposten bag på vognen, den sørgede vi for blev bemandet, så vi hele tiden vidste om der kom biler bagfra.
Hoppeturene ned fra kuskesædet gik ikke helt smertefrit. Trods alle vores formaninger om at passe på gav drenge den gas. Først faldt Niklas og fik lidt småknobs, derefter faldt han endnu en gang, denne gang så uheldig at han fik en fod under det ene hjul. Jeg kunne oppe fra kuskesædet se at han faldt og mærke bumpet i hele vognen da vi kørte ham over, selv var han helt stille, så jeg frygtede at det ikke kun var en fod vi havde kørt over. Heldigvis slap han med forskrækkelsen. Anton tog også en tur, hvor han snublede idet han hoppede og fik en ordentlig skramme på den ene arm. Derefter blev der lidt mere ro på hoppeturene…. Vi passerede nyudsprungne bøge skove, endeløse frugthaver marker, smukke kirker og aldrende gravhøje.
  
Vi overnattede på en fantastisk smuk lejrplads lige op af en skov. Hestene blev striglet og takket for turen og lukket ud på folden, hvor de straks kastede sig over det saftige grønne græs. Selv begav vi os til fods ind til den nærliggende by Lundeborg, for at søge efter mad, det var nemlig begrænset hvad vi havde med, så vi havde brug for friske forsyninger til aftensmaden. Lundeborg er en idyllisk gammel fiskerby, hvor vi heldigvis fandt en bod på havnen, der solgte friske danske jordbær, kartofter, tomater, gulerødder mm. Og lidt længere henne fik vi store dejlige fiskefrikadeller, så var aftensmaden sikret. Senere på aftenen red drengene en tur i skoven.
 
Fredag den 10. maj 2013
Lundeborg-Bøsøre
Vores ene hest, Alanta, havde valgt at skifte fold i løbet af natten, så ham måtte vi ind og hente på nabo folden. Han er for resten også vores bissede hest, han prøver hele tiden lige at se om han kan løbe om hjørner med os, derfor er Iris også rendt med titlen som ungernes ynglingshest. Hun er blid og meget let at tumle. Vi tilberedte endnu en gang cowboy morgenmad, denne gang suppleret med stegte nye danske kartofler og stegte danske tomater fra gårsdagens togt til Lundeborg. Efter en hyggelig fredlig familie morgen, gjorde vi hestene klar og til endnu en dagsrejse i prærievogn i det smukke sydfynske landskab. På turen kom vi forbi en imponerende herregård og gennem flere lysegrønne bøge skove, hvor skovbunden var fuldstændig dækket af sarte blomstrende anemoner. Mange steder mødte vi heste i folde langs vejen, hver gang kom de løbende op for at hilse på vores heste og fulgte os, så langt deres fold rakte. Vi havde behov for endnu en mad optankning, for vi vidste ikke rigtigt hvad der ventede os i aften, derfor blev indkøb foretaget i løb, mens en blev ude og holdt hestene. Det var noget af et tilløbsstykke, det er åbenbart ikke hver dag, der købes ind med hestevogn. En lille pige fik lov til at komme op og sidde på den ene hest et øjeblik mens vi ventede, hendes julelys i øjnene var det helt sikkert værd. Vi passerede små hyggelige byer, utallige nyudsprungne kirsebærtræ og æbletræer, der stod i al deres pragt med skyer af hvide og lyserøde blomster. Græsmarkerne og grøftekanterne bølgede i klar gul, fra de mange blomstrende mælkebøtter. Det sidste stykke af turen foregik på landevej, det er ikke nær så hyggeligt, som de småveje og skovveje vi ellers har været på. Da vi kom frem til Bøsøre camping, gik ungerne straks på opdagelse. Det er en fantastisk campingplads, med trampoliner, hoppepuder, badeland, strand, legeplads, kaniner, geder, eget minitog og super gode faciliteteter. Efter hestene var spændt fra, ordnet og sat på græs, tog vi alle en tur i badeland. Det var tiltrængt med et godt bad, det er utroligt, så beskidt man bliver af bare et par dage i prærievogn. Anton og Niklas fandt hurtigt en flok venner på campingpladsen, så dem så vi ikke meget til. Pernille, Frederikke og Michella kiggede forbi til aftensmad og snobrød på stranden. Den sene aften blev tilbragt i et godt opvarmet fortelt, sammen med Anne-marie og Hans-erik, Niklas kammerats forældre, et par øl og en masse hygge.
Lørdag den 11. maj 2013
Bøsøre – Gudbjerg
 
Bøsøre var fuld af legekammerater, spænding og sjov, så vi trak den lidt og tog sent afsted. Det var en stor omvæltning at komme fra alle folkene og larmen fra pladsen, til den rolige rutine på vejen bag hestene, ungerne var godt møre efter alle oplevelserne og slappede af inde i vognen med tæpper, slik og anders and blade. Vi fik drejet forkert et enkelt sted og havde et kort øjeblik store problemer med at finde ud af hvor vi var, det var dog ikke værre end at vi faktisk havde taget en lille genvej og genfandt os selv i Langå. Vi gjorde endnu et pit stop ved en købmand i Gudbjerg, så vi havde alt hvad vi kunne ønske os til overnatningen. Når man drejede fra vejen og ned på pladsen skulle man ned af en lille bakke, det blev en smule dramatisk, for der var også nogen solide bump, så alt der ikke sad fast røg på gulvet inde i vognen. Bremsen fik jeg blokeret helt, men vognen fortsatte med at glide. Pladsen var meget hyggelig, men lå desværre alt for tæt på vejen, så vi fik ikke rigtig nogen følelse af at være afsondret her. Langs pladsen løber en lille å, som både Kaos og Niklas var meget facineret af. Niklas hoppede i badebukser og kæmpede sig vej over åen. Kaos har ikke så fine fornemmelser, så han hoppede bare direkte i, igen og igen, til sin egen store fryd. Kasper kokkererede en perfekt spagetti med kødsovs, til alles fryd. De mørke skyer kom hurtigt rullende nærmere, så vi fortrak tidligt ind i vognen, hvor vi puttede med tæppe og soveposer, mens vi så et par afsnit ”Angel” på den medbragt bærbare. De var dog næsten for uhyggelige, så bagefter læste vi Harry Potter, mens regnen piskede mod presseningen over vognen.
Søndag den 12. maj 2013
Gudbjerg – Homdrup huse –Tårnby
Det var en kold, kold regnfuld nat, vi havde alle fire frosset i vores soveposer for første gang på denne tur. Efter endnu en dejlig prærie morgenmad, gik vi i gang med hestene. Niklas hentede og tøjrede Iris og Anton stod selv for hele striglingen. Desværre fandt Anton ud af at sådan en hest vejer en del, når den står på ens tæer… Han har fået et flot rødt changerende i blåt mærke hen over sin fod. Iris blev dog straks tilgivet.
|